Træning/turneringer

Vi forsøger i klubben at holde et godt aktivitetsniveau hvor der er muligheder líge meget hvilket niveau som du spiller på. Vi har nedenfor beskrevet de aktiviteter som dette giver sig udslag i.

 

Vi håber at du finder mulighederne interesante og ønsker at deltage.

 

Vi modtager gerne yderligere forslag til aktiviteter.

Handicapturnering

I løbet af sommeren afholder klubben en turnering, hvor det er muligt at spille på tværs af niveauer. For at gøre det spændende bliver deltagerne tildelt positive og negative handicap som gør kampene lige og ofte ender ud med overraskelser. Turnering afholdes som cupturnering dvs. taber man er man ude. Spillerne aftaler selv tidspunkter og reserverer selv baner. Turnering afholdes typisk fra sidst i juni til en gang i september hvor der er finale.

 

Klubmesterskaber

Fra august til september afholdes klubmesterskaberne både inden for single, double og mixdouble. Man tilmelder sig i den eller de rækker som man anser sig for hjemmehørende i. Klubben fremlægger kampprogram at dato for kampe. Kan man ikke på de datoer er der mulighed for at man selv ændre datoen sammen med modstanderen.

 

Træning

Klubben forsørger at give alle tilbud om træning lige meget hvilket niveau som man er på. En del af træningen er med brugerbetaling. Dette fremgår af de opslag om træning der kommer i løbet af sæsonnen.

Følg med hvordan det går vore hold her

Ranglisten

 

For at forsøge at få en større aktivitet har bestyrelsen besluttet at ændre reglerne omkring ranglisten.

 

Fremover vil følgende regler være gældende:

 

- Alle nye spillere på ranglisten starter fra bunden.

- Der kan udfordres 2 niveauer op.

- Man kan ikke sige nej til en udfordring.

- Spillere på nær nr. 1 skal som minimum have haft en kamp i sæsonen, er dette ikke tilfældet tvangsnedrykkes spilleren og starter som ”ny” spiller året efter.

- Listen rettes ikke til i forbindelse med klubmesterskaber.

Vi håber, det vil skabe aktivitet på ranglisten, samt give en bedre indikation omkring styrkeforholdet mellem spillerne.

 

Ønsker du at deltage men ikke er oprettet, bedes du kontakte Dennis (næstformand)

 

Se kampreferater fra 1. holdet her

Se kampreferater fra 2. holdet her