Brug af faciliteter

Vedligeholdelse og brug af baner i det daglige:

 

1) Fej banen efter brug, når du fejer skal du feje alle steder med mærker, dvs. nogle steder helt ud til hegnet.

            Linier fejes ikke efter spil

 

2)        Glat dine fodaftryk ud

           Kraftige afsæt kan give små tuer i gruset.

           Glat dem ud med foden efterhånden, så "månelandskaber" undgås.

 

3)        Brug gummiskraberen når banen er ujævn

           Det er ikke altid nok at feje banen efter brug.

           Ujævnheder, der ikke rettes op, giver "månelandskaber".

           Gummiskraberen skal trækkes IKKE skubbes..

 

4)        Vand banerne når de er tørre

           Det er godt for både banen og din egen sikkerhed.

 

5)        Der må ikke spilles på våde baner

           Hvis der er vandpytter på banen må der ikke spilles på den.

           Det samme gælder, hvis der med små stamp med skoen fremkommer en fugtig plet.

          Spil på våde baner ødelægger banen og medfører, at "nogen" skal bruge mange timer på reparation.

           Det er ikke tilladt at feje/skrabe synligt vand af banen eller at hælde grus på.

           Kun de af klubben "autoriserede" banefolk må komme grus på banerne.

Reservation af baner:

 

1. Reservation af banerne sker ved, at spillerne anbringer deres numre på reservationstavlen

2. Der skal benyttes mindst to brikker, og man må kun anvende egne numre.

3. Reservation kan ske indtil 6 dage forud. Det vil sige at man f.eks. Om mandagen kan reservere til og med den følgende lørdag. Bestyrelsen forbeholder sig ret til at fjerne brikker, der er placeret længere forud. Om mandagen kan f.eks. Alle brikker, der er placeret på søndagen fjernes

4. Spillerne har pligt til at fjerne sine brikker efter endt spilletid.

5. Bliver man forhindret i at benytte sin reservation, har man pligt til at fjerne sine brikker.

6. Retten til en reserveret bane fortabes, hvis ikke begge spillere har taget banen i brug senest 10 min. Efter det reserveret tidspunkt.

7. Bestyrelsen kan i særlige tilfælde disponere over reserverede baner til f.eks. Turneringskampe, der er udsatte på grund af regnvejr. Bestyrelsen vil i disse tilfælde, såfremt det er muligt, give de pågældende besked.

8. Bane 3 kan kun reserveres for 1½ time ad gangen, uanset om man spiller single eller double.